Frøslev Flamewood

Flamewood - også kendt som teknikken Shou Sugi Ban - er træ, hvis overflade er brændt i større eller mindre grad. Oprindeligt stammer denne proces fra Japan, som en meget gammel teknik for beskyttelse og bevarelse af træet. Processen giver et helt unikt udtryk med en meget levende overflade, hvor farverne changerer lige fra dyb sort til skinnende sølv.

Frøslev Flamewood - powered by Zwarthout

Frøslev Flamewood tilbydes i samarbejde med Zwarthout - det bedste træ fra Frøslev kombineret af smukke brændinger fra Zwarthout.

Alt afhængig af hvor lang tid træet forkulles og hvilken træsort man vælger, giver det forskellige udtryk af overfladen. Om man er til den helt forkullede og lettere porøse overflade eller den mere brændte og krakelerede overflade er naturligvis en smagssag og afhænger meget af projektets karakter og ønskede endelige udtryk.

Hos Frøslev tilbyder vi som udgangspunkt følgende produkter, der varierer i træsort, overfladestruktur og brænding. For alle varianter gælder det, at hver eneste profil er helt unik og ikke to brædder er ens.

Find din favorit til det næste byggeprojekt.

Frøslev Flamewood - Naoshima

Arkitekt og foto: ORGA architect; Entreprenør: Bouwbedrijf Van Engen

Naoshima er behandlet Douglas gran. Farven er dyb sort og træets overflade er efter brænding porøs i de yderste mm af overfladen. Strukturen er uregelmæssig med et spil, der fungerer godt både ved lodret som vandret montage. 

Det sprøde kulstoflag stiller krav til konstruktiv beskyttelse for at reducere påvirkningen af vind og vejr. Vi anbefaler, at denne type ikke bruges til byggerier over en højde på 6 m over jorden eller i åbne områder med meget vindeksponering. 

Kulstoflaget kan plette lidt, men dette vaskes let med sæbe og vand. Kulstoflag ældes over tid, og der udvikles en smuk patina. 

Naoshima er lavet af Douglas gran fra bæredygtig og certificeret, europæisk skovbrug. Der kan forekomme knaster i træet, der er synlige gennem det brændte lag. Naoshima leveres uden overfladebehandling, og der forekommer i starten afsmitning af overfladen. Dette vil dog aftage i takt med at træet udsættes for vejrliget.   

Frøslev Flamewood - Marugame

Foto: Zwarthout / The HUB

Her får man en sølvglimtende overflade med et krakeleret og varieret mønster. Den brændte overflade er væsentlig mere fast og vejrbestandig end Naoshima.

Det hårde kulstoflag gør Marugame ideel som en holdbar udendørs finish på facaden, men det er også meget velegnet til indendørs brug.

Marugame er fremstillet af Radiata Pine - en hurtigvoksende fyrretræsart, der stammer fra New Zealandsk certificeret plantagedrift. 

Marugame leveres uden overfladebehandling, og der kan i starten forekomme en let afsmitning. Dette vil dog aftage over tid som træet udsættes for vejrliget.

Fremstilling

Processen bag fremstilling af Frøslev Flamewood er ganske enkel. Træets overflade brændes af under kontrollerede forhold, i mere eller mindre grad - alt efter det ønskede udtryk. Derved opnår man en forkullet og helt unik profil, der kan anvendes på facader og anden udvendig beklædning. Træet brændes på én overflade og de to kanter.

Efter træets overflade er blevet forkullet, afkøles det med vand og rengøres. 

Hele processen bevarer træet, og gør at det ikke er nødvendigt at imprægnere træet på anden vis. For at opnå forskellige udtryk kan der varieres i den tid, træet brændes, samt hvilken træsort, der brændes på.

Processen med afbrænding af træets overflade gør at sukkerstofferne nedbrydes. Dette forebygger angreb af råd, insekter og svamp og træet er dermed på bedste bæredygtige vis beskyttet mod vind og vejr uden brug af nogen former for kemisk behandling.

vedligeholdelse

Udendørs brug

Træfacader er udsat for betydeligt slid. Regn, hagl og UV-stråling bidrager alle til nedbrydning af overfladen. Konstruktiv beskyttelse i form af udhæng mv. kan forlænge overfladens levetid betydeligt. Facader, der er udsat for meget sol har brug for hyppigere vedligeholdelse end facader, der er i skygge for solen. Flamewood overflader, der er helt brændt/forkullet kræver mindre vedligeholdelse end overflader, der kun er let-brændte. Naoshima og Marugame har begge helt forkullede overflader.

I princippet kræver disse produkter ikke nogen vedligeholdelse. Om nødvendigt kan vækst af mos renses ved hjælp af en naturlig eddikeopløsning. Brug en sprayflaske til dette, eller brug en havesprøjte til store overflader. Brug ikke en højtryksrenser, da dette kan beskadige den forkullede overflade. Brug ikke slibende skuremiddel og skrub ikke overfladen.

I årenes løb begynder træet at vise små pletter med afskalling. Dette er normalt og udgør en del af produktets særlige karakteristika. I Japan kaldes dette 'Wabi-Sabi' - det æstetiske ved forbigående og ufuldkommenhed. Disse plette bliver grå af sig selv.

I tilfælde af omfattende skader anbefaler vi at udskifte hele brættet.

Indendørs brug

Når Frøslev Flamewood behandles korrekt, bevarer det sin skønhed i årevis. Indendørs-beklædning med et forkullet lag kræver i princippet ikke nogen vedligeholdelse. Er overfladen kun let brændt kan den falme med tiden, hvis den udsættes for meget direkte sollys. Mens de dybe forkullede overflader er mindre udsat. Marugame har en helt forkullet overflade og kan anvendes indendørs. 

Produktet kræver ingen vedligeholdelse. Støv det forsigtigt af med en fjerkost eller en let fugtig fnugfri klud. Brug ikke slibende skuremiddel og skrub ikke overfladen. Hvis der er nogen skade, skal man ikke prøve at løse det ved selv at brænde det.

Vi fraråder, at man forsøger at skjule skader med sort maling - dette vil ikke give et godt resultat. Glansen og farvetonen i malingen vil aldrig kunne ramme samme udseende som det forkullede lags sølvglans.

I tilfælde af omfattende skader anbefaler vi at udskiftet hele brættet.

Carsten Pedersen
Projektchef
Tlf: +45 7367 0686
cp@froeslev.dk
powered by Zwarthout

Frøslev Flamewood er et samarbejde mellem Frøslev og hollandske Zwarthout. Hos Frøslev er vi specialister i træ, dets kvaliteter og egenskaber, mens Zwarthout har specialiceret sig i selve Shou Sugi Ban teknikken.

Frøslev Flamewood

Hent DoP